Hvordan Danmark blev en del af EU?

Danmarks vej ind i EU begyndte som et økonomisk valg, men udviklede sig til et historisk skridt, der ændrede landets rolle i Europa. Efter årtier med debat om handel, samarbejde og suverænitet besluttede danskerne i 1972 gennem en folkeafstemning, at Danmark skulle tilslutte sig det daværende Europæiske Fællesskab (EF). Det blev starten på et tættere europæisk samarbejde, som siden har formet både vores økonomi, lovgivning og internationale relationer. I dag er medlemskabet en naturlig del af dansk politik – men vejen dertil var alt andet end enkel.

Baggrunden for Danmarks europæiske valg

Efter Anden Verdenskrig stod Europa over for en enorm udfordring: genopbygning, fred og økonomisk stabilitet. Mange lande begyndte at samarbejde tættere for at undgå nye konflikter. Dette blev grundlaget for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1951 og senere Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957.

Danmark stod dog udenfor de første år. Landet var medlem af EFTA – et frihandelsområde, der var et alternativ til EF – sammen med blandt andre Storbritannien, Norge og Sverige. EFTA gav handelsfrihed, men ikke den samme politiske integration som EF tilbød.

I 1960’erne blev det tydeligt, at EF udviklede sig hurtigere og økonomisk stærkere end EFTA. Danmarks handel var tæt knyttet til Storbritannien, og da briterne søgte medlemskab af EF i 1961, fulgte Danmark hurtigt efter.

Men de første ansøgninger strandede. Frankrigs præsident Charles de Gaulle blokerede britisk medlemskab – og dermed også Danmarks. Først i 1970’erne blev døren åbnet på ny.

Samtidig voksede erkendelsen i Danmark af, at isolation ikke var en mulighed i en globaliseret verden. Landets økonomi var afhængig af eksport, især landbrugsvarer, og EF tilbød adgang til et stort, stabilt marked.

Debatten i Danmark var dog livlig. Kritikere frygtede, at dansk selvbestemmelse ville gå tabt, mens tilhængere så EU som en mulighed for vækst og indflydelse.

Folkeafstemningen i 1972 – et historisk ja

Den 2. oktober 1972 gik danskerne til stemmeurnerne. Spørgsmålet var klart: Skulle Danmark blive medlem af EF?

Afstemningen blev en milepæl i dansk historie. 63,3 % stemte ja, mens 36,7 % stemte nej. Valgdeltagelsen var hele 90 %, hvilket viser, hvor vigtigt emnet var for befolkningen.

Bag ja-siden stod de fleste store partier: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. De argumenterede for, at medlemskab ville styrke dansk økonomi, sikre arbejdspladser og give Danmark en stemme i Europas fremtid.

Nej-siden – anført af SF, Danmarks Kommunistiske Parti og dele af landbruget – frygtede tab af suverænitet og national identitet. Mange mente, at EF ville blive et “Europas Forenede Stater”, hvor Danmark ville miste kontrollen over sin lovgivning.

Afstemningen blev afgjort i en periode, hvor dansk økonomi var presset. Høj inflation, stigende arbejdsløshed og usikkerhed om eksport gjorde medlemskabet mere attraktivt for mange.

Da resultatet stod klart, kunne Danmark sammen med Storbritannien og Irland officielt træde ind i EF den 1. januar 1973.

Denne beslutning blev startskuddet til en ny æra i dansk politik. Danmark gik fra at være et lille land på kanten af Europa til en aktiv deltager i det europæiske projekt.

Danmarks rolle i EU efter medlemskabet

Siden 1973 har Danmarks forhold til EU været præget af både samarbejde og skepsis. Danskerne har flere gange sagt nej til dybere integration – men samtidig nydt godt af fordelene ved medlemskabet.

Et tydeligt eksempel er folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten, hvor Danmark sagde nej til at deltage i den fælles valuta og forsvarspolitik. Det førte til de såkaldte Edinburgh-forbehold, som stadig gælder i dag:

• Forbehold for euroen
• Forbehold for forsvarssamarbejde
• Forbehold for retsområdet (delvist afskaffet i 2015)

Selvom Danmark står uden for nogle centrale dele af samarbejdet, har landet haft stor indflydelse på områder som miljøpolitik, klima og udvidelse af EU.

I dag er Danmark kendt som et aktivt, men pragmatisk medlemsland. Vi deltager, når det gavner danske interesser, men bevarer en vis skepsis over for for meget centralisering.

Medlemskabet har dog haft stor betydning for dansk økonomi. Over 60 % af Danmarks eksport går til EU-lande, og danske borgere nyder godt af fri bevægelighed, uddannelsesmuligheder og fælles klimaindsatser.

Danmarks vej ind i EU var et valg mellem isolation og integration. Siden 1973 har vi stået midt i Europas politiske og økonomiske hjerte – på vores egen måde. Med forbehold, folkeafstemninger og stærk debat har Danmark vist, at man kan være både europæer og dansker på én gang.